Nu er det sommer - og festivaltid! På festivaler møder du masser af mennesker, og uanset om du er til koncert i regnvejr eller spiser aftensmad i det fri, vil du gerne føle sig godt tilpas ? og så gør det jo heller ikke noget, du samtidig ser godt ud. Det handler om at grine og have det sjovt, og jo bedre du føler dig tilpas, jo mere afslappet og glad er du.
Det hotteste festivaltøj her i sommer er en heldragt. De er super cool og er lette at sætte sammen med veste og tunikaer. Og i modsætning til nederdele skal du ikke tænke på, om nogen ser dine trusser, når du sætter dig ned i græsset!
Lag-på-lag princippet er super praktisk til festivalbrug. Du skal bare huske, at hvis solen begynder at bage, og du smider noget af tøjet, skal solcremen på – hvis du ligner en hummer, er det nemlig ikke dit tøj, folk vil lægge mærke til!
Tag en lækker paraply med, så du er forberedt på regnvejr. Hvis du er ligeglad med at blive våd, skal du bare huske, at hvide toppe har en tendens til at blive gennemsigtige, når de bliver våde! På kølige aftener er det praktisk med en cardigan eller en hættetrøje.
Lad de højhælede sko blive hjemme – de bliver ødelagt af græsset. Tag i stedet klipklappere eller gummistøvler med.
Alle slags accessories kan bruges på festivaler! Sæt prikken over i’et med et lækkert bælte, et bandana, store solbriller, eller hvad end du kan lide.
Steder, hvor du kan få brug for dit festivaludstyr:
Roskilde Festival 5.-8. juli 2007,
http://www.roskilde-festival.dk
Copenhagen Jazz Festival, 6.-15. juli 2007
http://jazzfestival.dk
Kulturhavn, 1.-31. august 2007
http://www.kulturhavn.dk
Baltic Sail Helsingør, 1.-31. august 2007
http://www.balticsail.dk
Europæisk Middelalderfestival i Horsens, 24.-25. august
http://www.middelalderfestival.dk
|