Selvtillid kommer indefra - her kan du lære, hvordan du kan tænke (og sige) noget pænt om dig selv
Ledere har det. Store atleter har det. Og sikkert også de venner, du ser mest op til. "Det" er selvtillid - evnen til at vide og acceptere dine styrker og begrænsninger uafhængigt af, hvad andre mener. Hvis du føler, du er alene om at misunde dem med en attitude, der siger: ”Her kommer jeg!" kan vi kun sige: "Fat mod!"
Det er blevet bevist, at de to ting, mennesker frygter mest, ikke er slanger, kriminalitet eller naturkatastrofer ... det er at møde fremmede og at rejse sig og tale i en forsamling. Så når alles øjne rettes mod dig, og du føler, du har brug for en livline, kan du prøve, at:
• Visualisere dig selv, som du gerne vil være. Hvordan ville du opføre dig, hvis du ikke var genert? Hvad ville du sige, hvis du havde selvtillid? Forestil dig, at du taler selvsikkert, og så prøv at gøre det i virkeligheden.
• Skrive alt ned, som du er nervøs for ... "Jeg gør sikkert mig selv til grin, folk vil sikkert tænke dårligt om mig, jeg gør sikkert alting forkert ..." og se så bagefter, om nogle af dine bekymringer gik i opfyldelse. Du vil højst sandsynligt opdage, at alle dine bange anelser var spild af energi.
• Gentage disse mantraer eller bare skrive dem ned på små sedler og sætte dem op rundt omkring på dit værelse: SUCCES ER 99 % FIASKO. HVIS DU TROR, DU KAN, SÅ KAN DU. HVIS DU IKKE TROR, DU KAN, SÅ KAN DU IKKE, og glem ikke denne: HVIS DET SKAL GØRES, ER DET MIG, DER SKAL GØRE DET.
|