Sommeraktivitet nr. 1: Vild med ballonkamp
Køb nogle balloner i en legetøjsforretning. Fyld dem med vand, og bind en knude. Del dine venner i to hold - og kampen kan starte! Det kan gøre lidt ondt — men det er skønt at blive våd på en brandvarm sommerdag!
Sommeraktivitet nr. 2: For altid... flower power
Pluk nogle blomster i din have, og pres dem som et minde:
1. Læg blomsterne mellem to stykker vokspapir.
2. Læg et viskestykke over, og pres dem under et varmt strygejern, indtil papiret er limet sammen.
3. Lad dem køle af, og klip dem til, så de passer i en lille ramme, eller brug dem som bogmærke.
Sommeraktivitet nr. 3: Forhindringsbane
Du kan bruge haveslangen, solstole og små haveborde og lave en udfordrende agilitybane til dig og dine venner, hvor I skal hoppe over, kravle under og løbe udenom.
Sommeraktivitet nr. 4: Lav en scene!
Find alle dine farver og kreative hobbyting frem, og mal eller tegn din have eller mal et smukt maleri af en skøn sommerdag på stranden, som du forestiller dig, den skal være.
Sommeraktivitet nr. 5: Byg en hule
Byg en hyggelig hule af gamle træplader og brædder og andre sjove ting, eller lav en improviseret hule af solstole og store strandhåndklæder.
Sommeraktivitet nr. 6: Gør rent!
Få alle dine venner med på ideen om at rydde op og rydde ud på værelset og i klædeskabet. Så kan I følges ned i den lokale genbrugsbutik med alt jeres gamle legetøj, tøj og tilbehør.
Sommeraktivitet nr. 7: Shopping efter gratis gaver
I stedet for den sædvanlige shoppetur kan I tage på skattejagt efter gratis gaver! Del jer to og to, og støv rundt i butikkerne efter ting, man kan få gratis. Aftal et mødested, hvor I kan se, hvem der har samlet det bedste bytte.
|