Nytår er det perfekte tidspunkt at ændre ting i dit liv til det bedre. Det kan indebære at ændre, de ting du laver, droppe gamle vaner, blive lidt mere moden eller ændre din indstilling. Tænk over, hvad du vil ændre i dit liv, og gør det.
Dit niveau af selvtillid kan ses på mange måder: på din adfærd, dit kropssprog, måden du taler på, det du siger osv. Men du kan arbejde på det.
Led først efter selvsikre rollemodeller og lær af dem. Hvad gør de, og hvad gør dem selvsikre, hvordan opfører de sig?
Fokuser på dine bedrifter, ikke dine fiaskoer. Hvis du tænker på, hvordan du har kvajet dig, så husk på, hvad der lykkedes for dig og hvordan du kan gøre det bedre næste gang.
Begynd at have det godt med dig selv og opfør dig selvsikkert! Ret ryggen og smil!
Fokuser på hvem du er og hvad du kan lide ved dig selv. Hvorfor kan dine venner lide dig?
Forbered dig grundigt på alle opgaver, så du med sikkerhed ved, at du er klar.
Sæt realistiske mål for dig selv og del svære opgaver op i flere trin.
Beløn dig selv, når noget lykkes for dig, uanset hvor lille bedriften er.
Vær ikke for konkurrencepræget eller sammenlign dig selv med andre. Vær dig selv og accepter at livet ikke er et kapløb mod andre.
Du vil opdage, det er meget nemmere at være selvsikker, end du troede!
|