Spis dine grøntsager!
Skal du ud at spise en pizza eller en burger med veninderne? God fornøjelse! Nej, helt ærligt, du behøver ikke have dårlig samvittighed, men det er en dårlig idé kun at leve af fastfood. Sørg derfor for at få nok grøntsager. Det kan godt være, jeg lyder som din mor, men det er faktisk slet ikke så tosset endda ...
Grøntsager er meget vigtige for dit helbred, din hjerne og – ikke mindst – dit udseende.
A-vitamin – holder dine øjne og hud i topform og beskytter dig samtidig mod infektioner, og det betyder, at du får færre forkølelser og andre irriterende sygdomme. Hvis du vil beholde dit smukke smil, kan C-vitamin holde dine tænder og gummer sunde og fremskynde helingen af skrammer og sår. C-vitamin hjælper desuden kroppen med at optage jern, og hvis du har jernmangel, føler du dig super træt og irritabel. Og det er jo ikke det fedeste på en lørdag aften, når han venter på dig på din yndlingspizzabar. Hvis du spiser masser af frugt og grønt kan du holde blodtrykket nede (i tilfælde af at han pludselig ikke skulle dukke op), og det kan endda mindske risikoen for alvorlige sygdomme som type 2 diabetes og selv visse typer kræft.
Så selvom jeg måske lyder som din mor, er grøntsager virkelig vigtige for dit helbred. Og hvis du stadig ikke er overbevist, skal du bare huske på, at grøntsager indeholder meget færre kalorier end en dobbelt cheeseburger!
|