Myter om stofskiftet
"Jeg tager på, bare jeg kigger på mad, fordi mit stofskifte er for lavt". "Jeg er så træt af, at hun kan spise alt, fordi hendes stofskifte er så højt". Hvad betyder det egentlig? Bliver man født med et stofskifte, der ikke ændrer sig livet igennem? Er det virkelig sværere for nogle at tabe sig end andre?
Se engang på disse fakta:
Stofskiftet er en betegnelse, der beskriver de kalorier, du normalt forbrænder i løbet af en dag.
Du forbrænder kalorier døgnet rundt, uanset om du vil det eller ej, men det sker med forskellig hastighed alt efter, hvad du laver. Du taber dig, når du forbrænder flere kalorier, end du indtager.
Når vi bliver ældre, bliver vores stofskifte lavere.
Fordøjelsen alene forbrænder en stor mængde kalorier. Spis små måltider ofte – det holder stofskiftet højt og forbrænder fedt.
En kraftig person forbrænder flere kalorier end en slank person.
Meget fedtfattige diæter kan have en negativ indvirkning på stofskiftet. Det er bedre at spise en alsidig kost med flere proteiner og gode fedtsyrer (fx olivenolie) og færre kulhydrater.
|