Slå op
Det er dødssygt at slå op! Men husker du at passe på dig selv og giver dig tid til at komme dig, så BLIVER du okay. Selv om det er forskelligt for alle, hvordan man klarer et forlist forhold, er der ting, der hjælper én med at komme gennem nedturen.
En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at se sorgen, smerterne, vreden og alle dine andre følelser i øjnene! Nogle mennesker siger måske, du bare skal se at komme over det, men sande venner og familien vil give dig tid og rum til at komme ovenpå igen.
Samtidig skal du ikke lade dig trække ned i en dyb depression ved at dvæle over det. Du er nødt at komme videre, MENS du håndterer smerten. Tag en dag ad gangen.
Og glem ikke - du er en fantastisk, vidunderlig person, og du vil date igen. Du er IKKE alene! Alle kommer ud for brud... selv de mest kendte mennesker!
Her er nogle måder at få afløb på:
Få et smil på læben ved at tænke på alle dine yndlingsmelodier
Vær aktiv – meld dig til boksning eller karate.
Skænderier er ikke den bedste måde at få afløb på – tag i stedet en gammel pude og brug den som boksebold eller råb ind i den.
Begynd at male, tegne eller sætte ord på dine følelser via digte, historier eller en dagbog.
Tal om det – find en, du kan betro dig til, og sæt ord på dine tanker og følelser.
|