Falskhed
Forestil dig, at du fortalte din bedste veninde din største hemmelighed – fx at du var forelsket i den lækre, blonde fyr i parallelklassen, og næste dag ser du hende hviske i hans øre, og de begynder at grine og kigge hen mod dig. Hvor ydmygende! Men ikke alene det. Du har netop også oplevet, hvad det vil sige, at nogen er falsk. Det er ikke bare det, at hun opfører sig på én måde, når hun er sammen med dig, og på en anden måde, når hun er sammen med andre, eller når du ikke er sammen med hende. Det er værre endnu, for “venner” som hende sårer virkelig folks følelser, og der er ingen, der fortjener at blive dolket i ryggen!
Der er to måder at håndtere denne slags “venner” på. Hvis det er første og eneste gang, din veninde har sagt noget til andre, som du har fortalt hende i fortrolighed, kan du måske give hende en chance til. Men hvis hun har fortalt dine hemmeligheder før og synes at være ligeglad med, at du bliver ked af det, er hun bestemt ikke værd at kalde en "veninde". Det bedste, du kan gøre, er at glemme alt om hende og komme videre. Det er ikke engang værd at konfrontere hende med det, for hun vil bare benægte det eller blive rigtig vred og sige endnu værre ting om dig. På den anden side – hvis det vil gøre dig bedre tilpas, kan du give hende en ordentlig omgang skældud! Og husk, at der findes piger derude, som du kan stole på, så gå ud og find dem!
|