Findes der en bedre årstid at blive forelsket i end om sommeren?
Du ser godt ud og er solbrændt, går med små sommerkjoler og har det rigtig godt med dig selv … han har faktisk ikke en chance for at modstå dig. Og det skønne ved en sommerforelskelse er, at følelsen kan blomstre og blive til noget, der føles som dit livs kærlighed. Og fordi forholdet er ”tidsbegrænset” bliver det tit endnu mere intenst
Måske er det varmen? Måske er det, fordi sommeren er så kort og skøn? Eller måske er det bare ægte kærlighed? Én ting er sikkert: Der er et eller andet ved sommeren, der gør kærligheden helt speciel.
Alle, uanset alder, kan blive ramt af en sommerforelskelse. Og du husker det altid som om, det var i går. Selvom forelskelsen kun varer tre uger, vil det være tre uger, du aldrig glemmer.
Sommerforelskelser er ligesom en miniferie væk fra dig selv og verden omkring dig. Du behøver ikke engang flyve langt væk, for at det sker. Måske falder du pludselig for en, du har kendt i årevis!
Det burde være en menneskeret at opleve en sommerforelskelse. Jeg mener, at alle teenagere mindst skal opleve én. Så længe du handler ansvarsfuldt og ikke er utro mod en anden, kan en sommerflirt give dig fantastiske minder, du aldrig glemmer.
|