Gode råd til den første date
Hurra, du har fået din første date!
Det kan godt være lidt skræmmende, så her er et par tips til, hvordan du forbereder dig!
Find på en sjov eller spændende aktivitet, I kan lave sammen, så I kan lære hinanden at kende. Måske kunne I gå i zoologisk have, på museum, på udstilling eller tage til en festival. Hvis vejret er godt, kunne I tage på skovtur!
Når du ved, hvor I skal hen, og hvad I skal lave, skal du finde det helt rigtige tøj at tage på. Find noget pænt tøj, der er behageligt at have på. Når du har det godt med det, du har på, er det meget lettere at have det sjovt med din date.
På den første date handler det mest om at lære hinanden at kende. Stil derfor åbne spørgsmål, så han får mulighed for at gå i detaljer med svaret, og så du også får mulighed for at komme med din mening.
Her er nogle gode emner:
Yndlingsfilm, yndlingstv-programmer, yndlingsmusik
Yndlingshobbyer
Yndlingsbøger og yndlingsbegivenheder
Yndlingssport og yndlingsbegivenheder
Yndlingssteder
Familie
Undgå at tale om tidligere forhold, gamle flammer, følelsesmæssige eller personlige problemer – vær ærlig, men lad være med at skræmme ham væk!
Når du skal på date, skal du huske at pakke de livsnødvendige ting:
Lipgloss
Et lille spejl
Pastiller eller tyggegummi
Tamponer eller bind (det er bedre at være på den sikre side)
Din mobiltelefon (husk ikke at tage imod opkald, når du er på date).
Og det allervigtigste råd, vi kan give dig, er at du skal være dig selv! Lad ham se, hvem du virkelig er, og nyd din date!
|