Veninder er kanon!
Veninder, ligesom mad, vand og lipgloss, er et grundlæggende behov - en obligatorisk del af en piges lykke. Og hvis du er ekstremt heldig, kan I ende med at dele hemmeligheder og eventyr resten af livet. Hold det bånd i live med vores tips...
1. Udtryk hvor meget du sætter pris på hende. Lav en playliste med alle hendes yndlingsmelodier eller giv hende et kram uden nogen som helst grund.
2. Hør godt efter når hun taler. Ønsk hende tillykke med hendes sejre og vis medynk overfor hendes nederlag. Intet er en større støtte end en person, der virkelig lytter til dig.
3. Sæt jeres forhold over alle andre. Svigt hende ikke for en, du dårlig nok kender.
4. Hold på hendes hemmeligheder. Bryd ikke den tillid.
5. Forsvar hende uanset om hun er der eller ej. Hun skal vide, at hun kan regne med, at du er på hendes side.
6. Fortæl hende det, når du er vred på hende. Prøv at løse jeres problemer, begrav dem ikke.
7. Hvis I skændes, så overvej dine ord nøje. Fortæl hende hvad du føler og hvorfor.
8. Sig undskyld hvis du har begået en fejl. Husk - det er bedre at tabe skænderiet end at miste veninden.
Mens fyre har venner, de laver ting med, deler piger deres liv på et intimt niveau med deres veninder. De forhold er stærke nok til at styrke selvtillid, bekæmpe gruppepres og vare et helt liv. Hvor er vi heldige.
|