Sådan slutter du et forhold
At slutte et forhold kan være svært og smertefuldt. Her giver vi dig nogle forslag, som kan hjælpe dig til at beslutte, hvad du vil gøre.
Kan du løse det?
Tænk over, hvad der gør dig ulykkelig ved forholdet. Når du har fundet ud af, hvad der er galt, kan du beslutte, om du vil redde forholdet eller afslutte det. Nogle problemer kan løses – som fx hvis du gerne vil være mere sammen med dine venner.
En "dur ikke"
Hvis du beslutter, at du vil gøre det forbi, bliver du nødt til at tale med din kæreste. Planlæg hvornår og hvordan du vil tale med ham. Hvis du er rigtig gal på ham, er det bedst at vente, indtil du falder ned.
Tag konsekvensen
Selvom du kunne slå op over telefonen eller via e-mail, er det mere venligt og respektfuldt at tale med ham personligt. Mød ham på et roligt sted, hvor I ikke bliver forstyrret.
Sandheden giver dig frihed
Vær ærlig og direkte. Vær klar omkring, at du vil gøre det forbi. Send ham ikke blandede signaler, som får ham til at fortsætte med at håbe. Husk at han er en person, som var vigtig for dig engang, og selvom du måske synes, han er en nørd lige nu, så er han stadig et menneske med følelser.
Kom videre
At slutte et forhold fordi du har fundet en anden kan være tricky. Hvis din kæreste kender fyren, er det en god idé at fortælle ham det. Han bliver måske mere såret, men det kan spare ham for forlegenheden ved at få det at vide af sine venner. Hvis han ikke kender fyren, behøver du ikke fortælle ham det. Forholdet er ovre, og hvem du ser, skal han egentlig ikke blande sig i.
|