Temaer



Vær en god ven Hvad sker der med mig? SEX OG FORHOLD Tilbage
At vokse op sammen med sin mor

I går var hun svaret på alle dine spørgsmål, alle dine problemer, alle dine behov. Hun vidste altid, hvilket pålæg du helst ville have på din mad, hun pustede, når du havde slået dig, og hun kunne få dig og dine dukker til at ligne en million! Hun var din allerbedste ven, den du elskede allermest. Kan du huske, hvordan du græd, den første dag du skulle i børnehave, fordi du vidste, hvor meget du ville komme til at savne hende? Moar! Din bedste ven i hele verden.

Og hvad så?

Pludselig er din fantastiske mor, din helt, dit idol bare så irriterende. Hun ved ikke noget om noget som helst, hun giver dig åndssvage råd, vil puste, hvis du slår dig, og har en oldnordisk stil. Og ikke nok med det - hun er også top pinlig, ikke? I sidste uge sad hun fx og sang højt i bilen, da hun skulle køre dig og dine veninder ind til byen. Hjælp!

Det er ingen nyhed, at forholdet mellem mor og datter ofte er turbulent! Lige så længe der har været mødre og teenagedøtre, kan du være sikker på, der har været skænderier om hår, tøj, valg af venner og oprydning på værelse og badeværelse! Hvordan kan to mennesker elske hinanden så højt (indrøm det bare!) og samtidig blive så uenige? Hvorfor kan mødre og døtre ikke finde ud af det med hinanden? Lad os lige se det fra begge sider.

Laura er en aktiv, social pige på 13 år. Indtil for nylig følte hun, at kun kunne betro sig til sin mor om alt - drenge, karakterer, venner, alt. Hun elskede at shoppe sammen med sin mor, gå i biffen med hende og bare være sammen med hende. Men på det seneste synes Laura, det har været ret belastende at være sammen med hende.

"Min mor stiller mig altid spørgsmål. Jeg føler det som om, hun leger detektiv. Hvem spiste du frokost sammen med? Hvem snakker du med på nettet? Hvorfor har du sat dit hår sådan? Jeg føler ikke, hun stoler på mig mere. Hun kritiserer mig altid!" Lauras mor ser anderledes på det.

"Min datter plejede at komme løbende, når hun kom fra skole og havde masser at fortælle. Faktisk ønskede jeg nogle gange, at hun bare ville holde mund! Nu skal jeg trække hvert ord ud af hende. Hvis jeg ikke stillede spørgsmål, ville jeg ikke vide noget som helst om hende. Og det er trods alt mit ansvar at passe på hende. Jeg spørger hende om hendes liv, fordi jeg elsker hende. Det er ikke kritik."

Hvordan bygger man så bro mellem mødre og døtre og styrker forholdet i fremtiden? Sandheden er, at du en dag vågner op (måske først om mange år) og gerne vil have din mor tilbage i dit liv. Det skader ikke at lægge en del af fundamentet nu. Hvorfor ikke tage et par små skridt hen imod jeres fremtidige venskab.

1. Brug lidt tid sammen med din mor. Slap af sammen engang imellem. Sæt jer i sofaen med tæppe på, en skål popcorn og en rigtig pigefilm i tv! At se en film sammen er en god måde at være sammen på, fordi I behøver ikke at snakke, og samtidig har I stadig en tæt oplevelse sammen. Vælg en sjov film eller en kærlighedshistorie - ikke noget tungt eller trist, med mindre du gerne vil i en dyb samtale med hende.

2. Tag på shoppingtur sammen. Shopping er en anden god måde at være sammen på. Kan have det sjovt med at prøve fedt tøj sammen. Spørg, hvad din mor synes om et par jeans eller en parfume. Hjælp din mor med at finde noget trendy tøj. Del en salat eller en burger. Du vil blive overrasket over, hvor sjov en dag, du får (for ikke at nævne de super cool støvler, du har ønsket dig!)

3. Sig det med et kort. Synes du, det er svært at fortælle din mor, hvordan du har det? Det er tit svært at kommunikere med nogen ansigt til ansigt. Uanset om du er vred på hende eller vil fortælle hende, at du elsker hende, kan du sige det i et kort eller et brev. Læg det på hendes pude eller på forsædet i bilen. Hun får beskeden, og hun vil elske dig for det!

4. Hjælp hende lidt. Mødre er faktisk også mennesker. Ligesom dig har din mor det nogle gange svært. Arbejder hun hele dagen og kommer hjem til et rodet hus? Giv hende en hånd. Du behøver ikke skrubbe gulv, men en lille smule hjælp fra dig er en stor hjælp for hende. Ryd op på dit værelse, smid dit tøj i vasketøjskurven. Hjælp din lillesøster med lektierne.

5. Del noget gammelt og noget nyt. Lad din mor høre det nye band, du er blevet vild med. Lær hende et par cool dansetrin - bare rolig, hun lover sikkert ikke at danse offentligt! Så kan din mor introducere dig for nogle af hendes favoritsange, fra da hun var teenager. Musik er en fantastisk, afslappet måde at finde sammen på og lære personen bedre at kende. Giv dig tid til at opbygge et forhold til din mor. Det er anstrengelserne værd!


Hvad sker der med min krop?
Menstruation
Menstruationskalender
Næste menstruation
Interaktiv krop og Sjæl
Myter
BH-Guide
Temaer
Produkter
Kærlighed
En kærlighedshistorie
Depression
Jalousi
Venskab
PMS
Temaer
Alt om fyre
Hudproblemer
Make up
Temaer
Hårtips
Sikker sex
Sexvel lavalder
Temaer
Prævention
Lillians ofte stillede sporgsmæl
Lillians arkiv
Brevkasseredaktoren
Music Library
Quiz zone
Me2
Opdater din profil
M�nedligt Nyhedsbrev
BEINGGIRL Alldays always TAMPAX compak Send denne side til en ven Udskriv siden S�g Kontakt os P&G links Vilk�r & Betingelser Privatlivers andre landes sider TILBAGE Site Map