Din kosmetik
Kosmetikkens historie er lang og farverig, og hvordan disse blandinger fandt vej til din skuffe er en rejse fyldt med fascinerende kendsgerninger.
Vidste du at:
Det er bevist, at neandertalmanden for over 30.000 år siden brugte kosmetik og malede ansigtet og tatoverede kroppen for at imponere mændene og tiltrække kvinderne.
Man mener, at kemi blev opfundet, da der skulles laves øjenmakeup til Nefertiti. Utroligt nok indeholdt det næsten samme andel af fedt som den makeup, der bruges i dag.
Det romerske imperium oplevede de største fremskridt inden for skønhedskulturen. Adelige kvinder (og mænd) smurte kalk og hvidt bly på for at få en lys hud. Til kindrødt og læbestift brugte man insektfarve eller rødvinens bundfald. Aske og sod blev brugt til øjenmakeup.
I 1350 beordrede den franske kong Charles V, at der skulle plantes mange roser, så landet kunne få nok parfume.
I 1770'erne fordømte puritanerne kosmetik som heksekunstens redskaber.
De amerikanske indianere malede kroppen med farver, der var udvundet fra frugt og bær. Det blev kendt som "krigsmaling", når det blev båret til religiøse eller ceremonielle højtideligheder. Det var altid manden, der var mest farvestrålende pyntet.
I 1890'erne blev de første hårtørrere lavet ud af støvsugere.
Da regeringen finansierede forskning i, hvordan soldater kunne sprøjte sig selv mod malariamyg, blev den moderne spraydåse opfundet.
|