Hvordan kan jeg skille mig ud fra mængden og få ham til at lægge mærke til mig?
Vi ved det - det er noget af det mest skræmmende, der findes, når man skal gøre sig bemærket over for en dreng, man er vild med. Her kommer et par tips, der kan hjælpe dig lidt på vej.
Vær dig selv. Det siger alle garanteret til dig, og det er rigtigt. Drenge gider ikke piger, der giver sig ud for noget andet end det, de er.
Vis tydeligt, at du er single. Du kan overveje at vise ham tydeligt, at du ikke har nogen kæreste. Du kan gå med et "single armbånd". Det er en tydelig besked, og så er de også smarte.
Flirt. Flirt lige så meget, som du har lyst til, men husk, at alt for meget flirt især med andre drenge måske nok får ham til at lægge mærke til dig, men måske ikke på den fede måde. Lad være med at overdrive, men flirt helt sikkert lidt.
Stol på dig selv. Du er en pige. Du har styrken. Mange drenge er generte og akavede, når de er sammen med piger, de godt kan lide, så lad være med at holde dig tilbage. Gør det, du har lyst til. Drenge kan godt lide stærke piger. Vær beslutsom. Fortæl ham, hvad du gerne vil have, at han skal gøre - men lad endelig være med at spille boss!
Sørg for at komme til at gå foran ham. Det er så simpelt, men det virker. Når I er på vej ud af klasseværelset, eller når i er til idræt, så sørg for at komme til at gå foran ham, så han ikke kan undgå at lægge mærke til dig. Hvis han tit går lige foran dig, kan han sikkert rigtig godt lide dig.
Og hvad så, hvis han stadig overhovedet ikke reagerer? Bare rolig, der er masser af andre mødre, der har lækre sønner…
|